Øjenklinikken i Nykøbing Sjælland har til huse i den gamle smedje ved Nytorv, i lyse og venlige lokaler i stueplan. Indretningen er foretaget med specielt henblik på handicappede og gangbesværede, og der er for kørestole adgang via tilkørselsrampe. Enkelte kørestole er dog for store og der henvises i disse sjældne tilfælde til nærmeste øjenafdeling.

Til daglig betjenes De af øjenlægen og hans sekretærer. Enkelte dage er der ekstra personale i klinikken, idet der er tilknyttet to assisterende øjenlæger og en skeleterapeut til klinikken.

I klinikken udføres almindelige øjenundersøgelser og behandlinger, hvor udgiften dækkes af sygesikringen, herunder grå stær-operation, hvor der i 2015 - 2017 kan udføres 415 operationer for Region Sjælland, og ligeledes efterstærsbehandling for borgere i Region Sjælland. Også for borgere fra andre regioner udføres grå stær-operationer og efterstærsbehandlinger - her mod egenbetaling. Ved medlemskab af Sygeforsikringen danmark vil en del af prisen blive refunderet.

Behandling for grå stær og efterstær udføres inden for 12 uger. For andre undersøgelser er der varierende ventetid.

Tid til undersøgelse kan bestilles uden henvisning fra egen læge. Telefonisk tidsbestilling kan ske mandag til fredag fra kl. 10-12.

Algade 10 | 4500 Nykøbing Sj. | Tidsbestilling (mandag - fredag kl. 10-12): Tlf.: 59 91 16 00

Klinikken havde tilsynsbesøg af Sundhedsstyrelsen d. 13. marts 2014. Rapporten kan ses her: http://sundhedsstyrelsen.dk/da/uddannelse-autorisation/tilsyn-med-omraader/private-behandlingssteder/tilsynsrapporter/~/media/1CBD6DE1F581463EA414D95A36850E12.ashx